Frederiksdals årgangsvin er en klassiker. Det er den mest frugtige af Frederiksdal kirsebærvine. Kirsebærrene kommer primært fra Frederiksdals yngre træer, hvilket giver masser af frugtsmag og friskhed. En mindre del kommer fra deres ældre træer, hvilket tilføjer struktur og intensitet til vinen.
For at bevare maksimal frugt er vinen tappet direkte fra ståltankene. Alle bær har masereret og vildgæret med skin og sten i 4-5 dage for at tilføre mere kompleksitet og smag. Herefter bliver bærrene presset og gærer færdig på ståltanke, da det bevarer frugtsmagen bedst. Vinen tappes efter et års tid. Denne metode bevarer frugten bedst muligt og fastholder den intense smag af kirsebær.
Vinen holder sig uden problemer i et par uger efter åbning, når blot den opbevares køligt.
Serveringstemperatur: 10-12ºC.