Elmsfeuer er en raffineret mousserende rabarbervin fra Andersen Winery – en dansk producent kendt for frugtvin i absolut topklasse. Vinen er fremstillet på rabarber af sorten Elmsfeuer, som trives optimalt i det nordiske klima.
De store temperaturforskelle mellem kølige nætter og lange lyse dage giver rabarberen en langsom modning, der udvikler en intens aroma og en frisk, karakteristisk syreprofil. Resultatet er en vin med både elegance og kompleksitet.
Mosten gæres på pulpen ved lav temperatur for at bevare frugtens naturlige karakter. Herefter gennemgår vinen en andengæring på flaske, som skaber de fine, elegante bobler. Elmsfeuer lagrer i minimum 9 måneder før frigivelse, hvilket giver en velafbalanceret mousserende vin med dybde og friskhed.
Elmsfeuer har opnået en lang række priser, herunder guld ved Ciderworld i Frankfurt og International Food Contest samt flere udmærkelser ved Dansk Vinskue – herunder titlen som “Bedste Mousserende Frugtvin”.
Denne halvtørre mousserende vin er et oplagt valg som aperitif og passer perfekt til lette og elegante retter. Serveres afkølet og nydes til sommerlige salater, asparges, fjordrejer, jomfruhummer, tapas, lufttørret skinke eller gedeost.
Hos Fru P Kaffe & The finder du nøje udvalgte delikatesser og gavekurve, hvor Elmsfeuer er et oplagt valg til både livsnydere og som eksklusiv gave. Vi leverer med cykelbud i Aarhus og sender til resten af Danmark.