Økologisk Chaplon Earl Grey med Jasmin Blomst
Earl Grey er Chaplon's ”pekoe høst” med bergamotolie. En lille Italiensk producent har leveret bergamotolien, som er presset på gammeldags vis, og dermed er mere ren i smagen end normalt. ”Pekoe” er en meget fin topskud kvalitet, med et meget lavt indhold af garvesyre. Chaplon har blandet lidt jasminblomst i, men kun så lidt at det runder smagen af.
TILBEREDNING
Bør brygges i en forvarmet tepotte. Det bedste resultat opnås i kalkfrit vand. Tag kedlen af i samme øjeblik, vandet begynder at koge. Brug en teske te med top (to gram) pr. kop (20 cl.), og hæld vandet over umiddelbart efter, at kogningen er ophørt.
Lad teen trække 3-5 minutter under tehætte. Vandets temperatur bør ikke falde under 90 grader i hele trækketiden. Server teen, når den ønskede styrke er opnået.